top of page

Bogen om Advisory Board

Griller du kylling om natten?

Er du ejer, ejerleder eller direktør i en lille eller mellemstor virksomhed (SMV), så kender du sikkert til at ligge  vågen om natten og rotere i sengen som en anden grillkylling, fordi du og virksomheden har en problemstilling, der skal løses, men som du ikke ved, hvordan I skal gribe an.

 

Hvad gør du, hvis du ikke umiddelbart har nogen at sparre med om virksomhedens strategiske udfordringer og om eventuelle udfordringer i den daglige drift? Du føler måske, virksomheden er for lille til at ansætte en bestyrelse, og du har måske heller ikke lyst til at overgive den strategiske magt til denne. Du har brug for at få det bredere perspektiv på virksomheden og dens fremtid, men kompetencerne er måske ikke til stede i virksomheden.

 

Så er tiden inde til at overveje at få et advisory board.

 

Mange SMV’er i Danmark har behov for professionel strategisk sparring for at bevæge sig til næste niveau og udnytte deres vækstpotentiale, men de kender ikke til den forskel, et advisory board kan gøre. Denne bog giver dig viden om, hvad advisory boards er, og hvad de kan tilbyde. Du bliver som virksomhedsejer og -leder klædt på til at vurdere, om du og virksomheden er klar til at knytte et advisory board til virksomheden, og du bliver guidet igennem processen, så du ved, hvad du kan forvente og stille af krav.

 

Bogen har fokus på praksis. Den henvender sig primært til virksomhedsejere og -ledere af SMV’er, som har brug for strategisk sparring, og sekundært til erfarne erhvervsprofiler, som overvejer at indtræde i advisory boards. Fordi det giver mening og skaber værdi for samfundet.

Bogen er nu til salg i boghandler og online webshops

Du kan også læse mere om bogen og bestille den her: 

 

https://contentpub.eu/produkt/griller-du-kylling-om-natten/

https://www.bog-ide.dk/produkt/3583681/weboard-griller-du-kylling-om-natten

https://www.saxo.com/dk/griller-du-kylling-om-natten_weboard_haeftet_9788793607835

.

Grafik_bold1.png
grillerdukyllingomnatten.png
bottom of page